Det er et meget dårligt billede, men det er dagens mest speciale observation, hvor der er mindst 24 gråkråger tæt samlet. Indtil videre var 7 det højeste antal jeg havde set. Det var mig lidt et mysterium hvorfor de var samlet der i sådan et forholdsvis stort antal. Tanken gik fantasifuld til et slagts Æt kom-sammen. Min trofaste fugleguide “Nordeuropas Fugle” af Lars Gejl (Gyldendal 2019) giver mig overraskende vis ret, og beretter under Gråkråge:
“Kragerne samles i sensommeren i familieflokke, som drager rundt i landskabet på fourageringstogter (…)”.
Omkring dem var nok mindst 300 stormmåge, men på mine billeder af den del af flokken jeg kunne se, kunne jeg kun tælle til 214.
En måge var tydeligvis anderledes – det håber man jo på når man ser sådan en gruppe:
Det er nok svært at identificere, men helt grovt sagt kan man måske sige at hvis det ikke er en Hættemåge eller en Stormmåge, så er der en stor sandsynlighed for at det er en Sølvmåge. Og iNaturalist angiver også Sølvmåge.
Dagens store opgave var at se eller høre en Allike, og selvom der blev lyttet og kigget ud af vinduet ved enhver mulighed, lykkedes det ikke i dag. For så vidt det kan bedømmes flyver der kun Råger rundt, sådan cirka 10 per time. Generalt kan der vel siges at Alliker ikke er de nemmeste at se fra matriklen, da de stort set kun er med i store kragegrupper, og de kommer i øjeblikket ikke hver dag.
Der var dog 3 landsvaler som fløj over marken og væk igen. Så gårsdagens syn af en Landsvale var ikke årets sidste,
I dagens hård vind var der overraskende mange flyvende insekter i luften. De var dog hurtigt blæst væk igen, så jeg nåede kun at se 1 humlebi.
DOF-basen melder en observation af en trækkende Sort Glente ret tæt på ved Ravnsø.
Leave a Reply