3. Januar 2021

Lige et dårligt billede af en Rødhals ved en foderplads ved fedtbolde. Egentligt bare for at vise at den godt kan spise fra boldene, men kun hvis der ingen andre fugle er. Og her, kl 8:35 om morgen -der var næppe lys nok – var der lige plads til en snack.

I haven var der på nogenlunde samme tidspunkt en Spurvehøg, som kastede sig ind i busken med Skovspurvene, dog uden heldt (for Spurvehøgen). Det var Boligbirding art nr 22 for mig, og senere så jeg en Musvåge (nr 23), som jeg kun om aften med hjælp af billeder kunne identificere.
Musvåger ser jeg sjældent i øjeblikket fra matriklen, og denne fløj også lidt langt væk i dårligt lys.

Familien gik en lille tur på Afrikas savanne ved Stilling Sø, på en sti som jeg ikke for alvor havde opdaget før. Og det er et sted jeg meget gerne vil komme igen en gang. Den skal komme med på en liste over steder jeg med jævne mellemrum vil besøge.
Vi så 7 Stor Skallesluger og en hel del Skarve. Så alle de Skarver som flyver forbi vores hus, er sikkert på vej dertil. På søen var de knap uroligt, der var mange smågruppe som fløj nærmest frem og tilbage, både lavt over vandet og i luften.

Ellers har jeg brugt noget tid på at sætte mig bedre ind i Boligbirding. Det kræver nok lidt tid før jeg har styr på alle finesser af den store regneark og DOF-basen, deltagerne, øverige dyr og syngende fugle. Men mon ikke det kun kan gå fremad.


Comments

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.