Gennem skov og mark

Det skulle ikke regne, men det gjorde det. Meget.
Men det var med cirka 20 grader behageligt varmt.

Det var et stykke tid siden at jeg gik tur, og jeg havde glemte hvor dejligt det er at gå langsomt. Det er en meget afslappende og en intens måde at gå tur på.
En dybt vejrtrækning, varme ben, glæde øjne og man er meget mere nærværende.

Når jeg kommer ind i skoven, der hvor stien går over en gammel dige, slår roen til.

Tankerne kommer.

Hvorfor kommer jeg så tit til at tænke på skovens historie og på de mennesker som har været her gennem tiderne? Det fremkalder en kraftigt følelse.

Jeg vil gerne besøge lokalarkivet for at finde ud af hvor gammelt skoven er og hvad jeg ellers kan finde om det.

Der er ikke mange fugle som kan høres, men da jeg sætter mig ned til at tælle årringe på et fældet træ, kommer der langsomt mere lyd i skoven omkring mig. Efter et stykke tid falder jeg endnu mere til ro. Nu hører jeg mere. En Træløber tæt på, en Spætmejse og en Fuglekonge ved grantræerne. Jeg kan dog ikke se dem.

Det regner fortsæt, og jeg tøver mens jeg går igennem skoven. Her burde jeg være mere beskyttet end ude i det åbne landskab.
Men regnen påvirker turen.

Når det regner i skoven er det svært at få fugle lydene identificeret med en app. på mobilen.
Dråberne falder ned fra blad til blad så der er meget bevægelse i træerne. Enhver fugl som bevæger sig på grenene vil derfor næppe blive bemærket.

Først efter at jeg er blevet godt våde af regn holder det op og våger jeg mig ud på stien gennem marken.

Ved et stykke jord, som har ligget brak i mindst 3 år, finder jeg en Gul Syremåler mellem bladene. Det er en ny art for mig.

Afgrøderne på marken har lidet under den varme sol og tørke. Det ser ud til at de er tørt ud. De er i hvert fald helt sorte, og det lugter lidt. En Solsikke klarede det bedre, og her og der er der nogle andre vilde planter som kunne klare sig.

Der er en del insekter ved stien langs marken. En del skræppetæger, en Okkergul Randøje og en våd Almindelig Vandnymfe og Gammaugle som har svært ved at flyve på grundt af regnvandet.

Sidst på stien, i kanten af den sorte bønnemark finder jeg dagens højdepunkt. Den gemmer sig først under et blad, men jeg kommer til at jage den op igen og den sætter sig synligt på et af de døde planter.

Jeg gør mit bedste til at fotografere denne vikler, men nemt er det ikke med dens mørkere og hvide farver. Heldigvis finder jeg på at underbelyse to trin, og med kamera linsen på knæet lykkes det til sidst.

Det er helt klart dagens bedste billede. En Aethes smeathmanniana på nok lidt mindre end 1 cm. størrelse. “Lever på bynke, røllike og gåseurt, og er almindeligt”, kan jeg læse i “Insekter i Danmark” (Gyldendal 2015). Det er dog en ny art for mig.

Nogle hundred meter derfra flyver der to gråænder forbi.

Det viser sig at der er flere ved Skårup Sø. Søen kan overraske – det var jo ikke så langt siden at der var to Nilgæs på besøg der – men i dag ser jeg ikke mere end to håndfuld Gråænder og to Lille Lappedykkere.

Omkring søen er der en del sangfugle. Det er svært ved at forså hvor mange og hvilken arter der er, fordi de flyver frem og tilbage og er lidt langt væk fra stien.

Der er dog Blåmejser og Musvitter, en Tornsanger, Gærdesanger og Gransanger og flere Gulspurve. En “vidtlydende, groft skurrende “rrårk” fra en Ravn kan høres i baggrunden.

Jeg er dog nødt til at skynde mig hjem igen, da regnen har gjort turen mindst en time mere end planlagt.