7. September 2020

Det lykkedes ikke i dag at få styr på alle svaler, og finde ud af om det virkeligt er alle Landsvaler, eller om der også er nogle Bysvale ind imellem. Nogle ligner godt nok Bysvaler, men som kan ses på billedet: Ikke alt som måske kan ligne en Bysvale er en Bysvale. Også dette (dårlige) billede er af en Landsvale.

Til gengæld var det nemmere for mig at se at der i dag igen kom en Rørhøg forbi marken foran vores have. Sorte finger på vingerne med en uafbrudt hvid bånd, før der kommer brun igen. Og selvfølgeligt ingen kløftet hale.

Så er der kun spørgsmålet tilbage om dette ikke er en Løvsanger. Det vil jeg mene pga den mere kraftige gule farve, de lyse ben og en mere frivol opførelsen end man ellers er vandt til fra en lignende Gransanger.

Hele 22 fuglearter i dag til Boligfugl (Er det mon en dagsrekord?). Med som højdepunkt – udover Rørhøgen – to Rødstjert. Jeg kunne høre at der var to fugle som kaldte hinanden fra den ene til den anden del af haven. Kaldet var højt og tydeligt, men jeg kunne ikke umiddelbart genkende det. Men det var nok til at være opmærksom. Efter et stykke tid så jeg en brun ryg og en umiskendeligt orange/rød hale som forsvandt i buskene.


Comments

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.