På en dag hvor alt drejede sig omkring fugle, så jeg endeligt min første hare siden sidste sommer. Og jeg ville næsten have gået forbi, hvis ikke jeg syntes at det var en underligt brun farve i grasset. Kikkerten afslørede at det ikke var en træstamme eller lignende.
Jeg har i dag læst DOF’s vision og mission, naturpolitik og natursyn. Jeg er fuldstændigt enig når det gælder de emner jeg mener at jeg efterhånden ved en lille smule om. De andre emner lyder også ganske fornuftigt.
At læse det er at læse en bedre version af en tekst jeg kunne have skrevet, hvis jeg altså havde fordybet mig i det i et år eller 10. Det føles, ud fra teksten, som det rigtige sted at være for mig.
Det eneste punkt hvor jeg nu ikke var overbevist om at jeg var enig, var hvor der står skrevet at DOF betaler for co2 brug ved flyrejser til fugle-destinationer ved at investere i skov i andre lænder. Det er sikkert bedre end ingenting, men jeg har selv allerede svært ved at køre en kortere biltur for at se nogle fugle.
Efter end børnepasning sidst på dagen gik jeg en tur til Anebjerg skov. Og så især for at se det del bag Fælleden, som jeg ikke havde besøgt endnu. Også dette område gav mig et lidt underligt følelse, lige som de dele jeg oftere færdes i, ved Fruering siden.
Når jeg ser følgende…
…så synes jeg umiddelbart at det er en sympatisk tekst, og et fint initiativ. Jeg glæder mig meget til at se resultatet til sommer, eller måske i de kommende år. Det vil nok tiltrække insekter og ville være meget rart at gå tur omkring og nyde det.
Men et eller andet sted bliver jeg lidt uroligt, og undrer mig over om jeg så skulle tage billeder om sommeren som observationer på iNaturalist af vilde planter som ikke er lige så vildt alligevel, netop det sted.
Med andre ord: At bruge en “vilde planter blanding” forbinder jeg mere med noget men gør i sin have, fordi det skal se lidt festligt ud og det er et sted til at vise frem og eksperimentere. En have er for det mest allerede kunstigt natur, og men prøver at få det bedste ud af det.
Og det er dette, lidt fremmedgørende, kunstige følelse som følger efter mig gennem hele området. Blokke med meget tæt beplantede “skovområder”, hvor træerne står helt tæt til områdens kant, uden overgang, Pludseligt nogle stramme rækker nåletræer, en lille sø med ret kort gras omkring, sådan at man kan gå tur og se søen fra alle sider, spise frokost i det grønne hvor man vil, pæne, brede stier med venlige, ældre ægtepar som går tur omkring, sådan at man møder dem igen efter nogle kurver, og her og der alligevel et ældre træ, nogle gange alene i en gang mellem blokkene.
De træer minder om hvordan det kunne have været, eller hvem ved, hvordan det kan se ud om 100 eller 200 år.
Det hele mindede mig i dag om en bypark, på linje med et modernt og standard skandinavisk hus, hvid, ret tom, rene linjer, stramt og praktisk.
Det var rart at gå tur der, bakker, græs og grønt, og et eller andet sted et følelse af “hvem ved hvilken fint fremtid området har”. Men jeg kom til at tænke på hvad, tror jeg, Rasmus Ejrnæs sagde en gang: “Giv nogle teenager nogle tanks, og lad dem lege på området i nogle dage.. så skal der nok komme vildt natur.”
Jeg fandt sådan lige hurtigt ikke mange fugle på området. Men jeg blev dog endnu engang pinligt bevidst om hvor enormt dårligt jeg er til at genkende fugle ved hjælp af deres sang eller kaldt. Der var for eksempel en del mindre sangfugle i luften, som fløj hastigt frem og tilbage. Mon ikke at det blandt andet var kvækerfinke.
Vejen tilbage gik tæt ved det nye område af Gram, det var et lidt mere åbent område, jeg slappede mere af, og så pludseligt at nogle af småfuglene fløj til et træ, ikke alt for langt fra stien.
Og træet stod selvfølgeligt på en gammel dige, med nogle ældre træer og lidt plads omkring. I den ene træ sad 2 dompaper, mindst 1 kvækerfinke, 4 stillitser og sandsynligvis mindst 1 grønirisk. Længe leve gamle diger med træer og buske på.
Leave a Reply