5. September 2020

Endeligt et billede af en af Skovskaderne som flyver i øjeblikket næsten hver dag forbi vores have. Og nogle gange lander de i Rønnebærtræet, lige som denne. De følger ellers hver gang samme bane, lige udenfor haven over marken, cirka 5 til 6 meter højt. Det kan være at der er 3, der er i hvert fald 3 af dem.

Dagen startede med synet af cirka 5 bogfinke i haven. Siden den 3. Juli 2020 har jeg aldrig set mere end 1 bogfink ad gange, men det er til gengæld en Bogfinke som er der stort set hver dag, en Juvenil eller en Hun. Jeg har dog lidt den nagende fornemmelse at der er en helt minimal chance for at det var Kvækerfinke, jeg fik desværre lige præcis ikke et billede af dem, selvom det bare var et spørgsmål om et halvt sekund.
Men det jeg så var orange på brystet, kun forsiden, og jeg så den hvide streg på vingens hånd, men ikke den stor hvide plet tættere ved brystet. Det er dog for sidste gang helt i April at Morten DD registrerer en kæmpe sky af kvækerfinke i Danmark, ifølge iNaturalist. Også DOF-basen angiver kun nogle enkelte fund i Danmark i de sidste måneder. Bogfinker altså, det var også det jeg gik ud fra.
Jeg håber på at se dem igen, sådan at jeg kan være sikker og notere dem. Nu er jeg forberedt.

Der er enormt mange landsvaler omkring. Ikke kun omkring vores hus, hvor der er nu oftere nogle enkelte som hviler på vores tag, og ude på marken og ved skoven, hvor man næsten altid kan se nogle et eller andet sted på himlen. Men vi kørte til Ry i dag, og tilbage via Emborgvej, og der hvor landsvaler stort set overalt, over hver eneste mark.
(Det minder mig om at vi skal se på om ikke vi kan forberede nogle redesteder til dem til næste år).

I Ry så vi en enkelt Hvid Vipstjert, og den har jeg noteret mig, fordi jeg mente at de måske allerede var på vej ud af landet. Jeg har ikke set dem her omkring i længere tid i hvert fald. DOF’s beskrivelsen af Hvid Vipstjert angiver dog at den er oftest set netop midt i september -men det kan være trækkende fugle-, hvorefter den stort set forsvinder ud af billedet.


Comments

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.