Som oftere ser jeg noget som jeg så dagen før for første gang. Hvis man først har set det går det måske nemmere. Her er så en Rødstjert, dog ikke fra matriklen, men fra en lille skov i området.
Den gik rund omkring træets fod, og jeg tænkte lige at det var en gærdesmutte. Igen, det kan betale sig at se på stort set alle fugle man ser, fordi man kan blive overrasket.

I den samme lille skov findes der altid spætter. I dag parede de, og jeg fik dermed bekræftet at en spætte med rød plet i nakken er en han, og dette er så hunnen:

Anebjerg-områdets skov’s stisystem er nu blevet større, fandt jeg ud af i dag. Man kan nu gå en ordentlig tur i DOF’s lokalitet Fruering. Jeg så mange Gulspurve, og har nu fundet ud af hvordan deres sang lyder. (1,2,3,4,5,6, syyyyyyv). Og det er en fornøjelse at have efterhånden lidt styr på nogle sange. Det gør turen sjovere. Nu kan jeg høre Gransangeren, Bogfinken, Gulspurven, Musvitten, Landsvaler etc.
Den bedste læreskolen er nok at være ud i felten og at være opmærksom igen og igen.

På turen så jeg også en ny art for mig, en ikke lige frem særlig special eller sjældent art, men jeg havde ikke set en Klippedue/tamdue i området endnu. Så, tjek!