Det er svært at vælge dagens mest interesante billede, fordi det var en flot tur med flere oplevelser. Men det blev alligevel denne Guldpletløber, fordi billedet er ret skarpt for mit vedkommende, og det er en flot og stor bille. Den gik bare på stien, og lod sig ret nemt fange.
Turen gik i dag til Hem Odde, og det var en rigtigt fint tur. Der er et fint åben og halv åben landskab, med nogle steder hvor man kan komme til Mossø’s vandkant. Det flotte udsigtspunkt på “toppen af Odden” er nok meget brugbart om vinteren, i dag var det rigtigt fint, men med træerne omkring ikke helt optimalt måske. Og det var faktisk koldt i skoven, med vinden som kom fra Mossø. Jeg kom meget forkølet tilbage fra turen.
Ud på søen kunne jeg ikke se det helt store, men der var en gruppe af – på et tidspunkt – 35 Hvinander ret tæt på, og det gjorde hele dagen allerede til en fint oplevelse. Jeg havde slæbt min teleskop med –det er en lille tur fra parkeringspladsen til Odden – og med lyset i ryggen kunne jeg fantastisk godt se at det var Hvinænder. Det er som om det var første gang at jeg for alvor fik noget ud af teleskopen, fordi under dagens omstandigheden var det rigtig flot. Den anden side af Mossøen var dog for langt væk til at kunne artsbestemme Grågæs med sikkerhed. Den atmosfæriske forstyrelser gør det umuligt at være helt 100% sikker. Men Knopsvanerne var store nok til at kunne genkende.
På vej tilbage kom jeg forbi en lille skovsø, hvor jeg hørte en enkelt “Plop!”, som om noget faldt i vandet. Før jeg vidste det havde jeg forbavset højlyd råbt “Plop?”, fordi lyden kom noget uforventet højt og tydeligt. Der var heldigvis ikke nogen i skoven som kunne høre min “Plop?” råb.
Jeg mente at det var Skovskaderne som sikkert tabte en agern i vandet i deres iver til at fylde op på vinterforråden. Der var mindst 4 af dem i området, som alle var meget ivrigt i gang med at rykke agerne fra træerne. Alligevel blev jeg lidt stående fordi jeg havde et fint udsyn der hvor jeg var.
Og så kom en Isfugl op fra vandet og sætte sig på en død gren lige foran mig…. ved en lille sø i en skov! Jeg var så forbavset at det tog mig flere minutter før at det begyndte at gå op for mig at “Plop!” og Isfugl sikkert hørte sammen.
Så langsomt og stille som jeg kunne prøvede jeg at tage kameraet frem, men fuglen fløj for jeg kunne gøre noget, selvfølgeligt.
Næste gang vil jeg vente og se om fuglen bliver i området, før jeg tager kameraen frem.
Leave a Reply