Fugleart nr 107: Vandstær.
Når man ved hvor man skal lede, er det ikke helt så svært. Men man får ikke hélt den samme glæde som man kan få når man ved held møder en ny art et uforventet sted. Denne Vandstær var forventet, jeg kom faktisk til stedet i et forsøg på at se en. Det er mit livs første, så fantastisk, glad er jeg.
Der var en mejsetog tæt på, med en Sortmejse og en Fuglekonge, og da gav næsten samme glæde, da de var lidt sværere at få øje på.
En eventyrligt dagpleje gruppe larmede meget i skoven, og det fik en Sortspætte til at kalde højt og længe, for den fløj væk fra gruppen og over mit hovedet. Det var imponerende. Senere var det en ret stor gruppe Sjagger som fløj væk fra gruppen bag mig, og i min retning.
Der var også en gruppe af 9 halemejser, som desværre forsvandt hurtigt. Og igen er jeg ret sikker på at jeg så en Skovsneppe. Hvad ellers holder sig skjult i et vådt skovområde, er stor og brun og flyver pludseligt op og væk mellem træ og busk?
Leave a Reply