Indimellem hjemme blivende familie, haglbyger og Corona snak var der alligevel en times tid til en tur i området. Og det var meget forfriskende og flot.
Jeg så denne ravn fra afstand, og så at den landede på en mark, lige ud af sigt i en fordybning i bakken. Så jeg kunne gøre mig klar til at tage et billede så snart den kom oppe igen. Men det var alligevel ikke godt nok til et skarpt billede. Jeg skulle nok have kastet mig ud i vejkanten og ligge klar i det våde gras.. det tænkte jeg bare ikke på – først og fremmest vil jeg bare have et billede så jeg kan nemmere se hvilken fugl det er.
På stedet mente jeg at det var en ravn, hjemme med billederne og min nye fuglebog ved siden af, mente jeg at det sagtens kunne være en sortkrage, men iNaturalist er (indtil videre) enige om at det var en ravn).
Pibeanderne var der endnu i søen, og med hjalp af billeder kunne jeg tælle til 140 af dem.
Blomsterende planter begynder at komme op på sydvendte bakker i området – Scilla og Rød Tvetand:
Men af et eller andet årsag var det smukkeste jeg husker fra i dag en stormmåge, som kom sejlende gennem bakkelandskabet. Det fine hvide dragt som så mågeløst ud i et kort øjeblik af sollys, det forholdsvis fine hovedet og gule næb, som drejede sig kort i min retning, og dens tilsyneladende ubesværede glidebane gennem landskabet var bare et smukt billede som gjorde indtryk.
Og det kunne jeg selvfølgeligt – heldigvis – ikke tage et billede af.
Leave a Reply