16. April 2020

Denne Kabeleje virkede ret imposant, lidt skjult i tørre planterester fra sidste sommer, på en lille ø i vandløbet. Det var umuligt ikke at lægge mærke til at det er noget anderledes når man ser det, sikkert også på grund af dens størrelse.

Jeg gik en tur i det nærliggende skov i dag, og gjorde det meget langsomt. Den varme sol, skovens stilhed (jeg mødte “kun” 8 mennesker i dag) og fuglekoret gjorde det til en rent fornøjelse bare at være i skoven. Jeg ville helst sidde mig ned og bare være, og det hele dagen, men så meget tid havde jeg nu heller ikke.

Jeg forsøgte at forstå hvilken medlemmer af fuglekoret jeg kunne høre, men selvom der ikke er blad endnu, var det ikke nemt at finde nogen.

Og hjemme undrer jeg mig over at jeg stadigvæk prøver at tage billeder af de fleste observationer.

Hvad skal jeg egentlig med dem?

Det kan nogle gange hjælpe med at identificere det jeg ser.
Det næste billede for eksempel er bearbejdet i GIMP for at kunne fornemme hvilken fugl det kunne have været. Det lykkedes næsten, men jeg tør ikke sige om det er en sangdrossel (mon ikke) eller en misteldrossel.

Men ellers burde jeg måske holde mig til kikkerten og føre mine lister. Ingen grund til 15 billeder af en stor flagspætte.

Jeg har hørt det første afsnit af Melissa Harrisons nye podcast “The Stubborn Light of Things“. og har nydt hver eneste minut. Fantastisk. Balsem for sjælen, stilhed og kærlighed for naturen i vor tid. Way to go. Det er “kun” 25 minutter, men det opnåede en stor virkning på mig.

Og det fik i forbigående også bekræftet at det altså var en gransanger igen som jeg optog lyden af og tog billeder af i dag. Chif Chaf… navnet kan hjælpe med at huske sangen.


Comments

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.