• Det var en underligt dag, med 1 syg barn hjemme, og der var en familiemedlem som fandt ud af hvordan man sender beskeder fra en mobiltelefon, Dyrenes Beskyttelse ringede og jeg så på DOF og deres hjemmesider og lokaliteter og skrev en mail til dem.

    Det er interessant at man kan se fugleobservationer på små områder såsom Skarup Sø eller Ringkloster Sø, og at man kan se hjemmefra hvilken observationer der bliver gjort den dag. Live fra felten.
    Ebird er nok mere brugervenligt til at komme i gang med, men har ikke denne opdeling i lokaliteter og søgemuligheder på grund af det. Og den har ikke en stor brugerflade og lokale foreninger som DOF har.

    Og midt i det hele kom en Musvåge cirklende forbi, direkte over vores hus. Det billede ovenfor er taget lige udenfor terrassedøren. Jeg skal huske at tage billeder i RAW og JPEG, og gerne så mange som muligt. Det er svært at stille skarp i alt hast og alle billeder skal alligevel bearbejdes for at overhovedet ligne noget. Men jeg er meget glad for at jeg kan tage billeder som kan identificeres.

    Da mørket faldt så jeg to han solsorte slås, og de gik til sagen. Og lige inden solens lys blev slukket sang en solsort fra et træ hos naboerne. Sikke en dejlig lyd.

  • Jeg var vidt omkring på nettet i dag, ledte efter fuglebøger som et opslagsværk, felthåndbog eller lignende. Jeg har kun et gammelt tyk bog fra 1990’erne med kun billeder. Jeg fandt flere meget interessante, men kunne ikke se indeni på nettet, så skal måske en tur til bibliotektet eller boghandel.

    Så på DOF’s hjemmeside, den meget interessante DOF base og alle lokaliteter der etc.

    Fandt nogle videoer omkring fuglefotografi , og kan godt se at man skal være tålmodig for at kunne lave nogle god billeder. Det er bare ikke nemt pt. med 3 graders varme, vind og regn.

  • Børnene hjælper til med at finde natur rundt omkring – P fandt denne mariehøne

    og bragte den hjem i hendes jakkelomme. Da hun i dag gemte sig bag en busk, fandt jeg marts-violen i blomst, skjult under de tykke blade, men på et sted hvor vest- og sydlyset kunne nå det. Der der er ingen tvivl mere. Det er forår.

  • Så en jernspurv igen, så iøjnefaldende at skovspurve kommer her i en stor flok af op til 14 fugle ad gange, gråspurve højt 4 fugle, måske en lille familie fordi der er højst 2 hanner og 2 hunner, og jernspurven er altid alene, og oftest kun på jorden. Men Jernspurven er heller ikke helt af samme art som skov- og gråspurv..

    Jeg glæder mig til at se min første hvide vipstjert igen. De kommer nok i slutning af denne måned.

    Og så gik jeg endeligt igennem de fleste billeder af den 26. februar, og fik min første sanglærke for i år på iNaturalist. Godt nok utydeligt, men lige nok til at kunne se hvad det er. Det er så meget nemmere i feldet hvor fuglesangen høres overalt.

  • Efter en lille udveksling på iNaturalist om en mus i vores have, har jeg endnu mere lyst til at udforske det hul som er kommet i vores kompostbunke.

    Når kulde og regn er nogenlunde forsvunden kunne jeg godt tænke mig at filme hullet i et stykke tid, for at se om jeg kan være så heldigt at der kommer noget ud eller ind i hullet.

  • Vi var en tur til genbrugsbutikken, og fandt bogen “Fugle” af Roger Tory Peterson, Sesam biblioteket, Forlaget Skrifola, København 1967.

    Bogen ser lovende ud, det giver en introduktion i flere facetter af fuglelivet, fra skelletet til sprog, mad og vaner.

    Jeg glæder mig til at læse i den, den kan måske indeholde noget anderledes netop fordi den er dateret.

  • Jeg nåede ikke at udarbejde billederne fra for 2 dage siden, da jeg gerne ville se på fuglerne i haven. Det fik jeg nogle god billeder af, den af sumpmejsen og måske var denne fra musvitten bedst:

    Jeg gør størrelsen af billederne mindre, for ikke at fylde for meget på hjemmesiden, så den er lidt bedre i større opløsning.

    Om morgen så jeg 11 svaner flyvende i min retning, mens jeg så en video om fugle(!). Jeg gik ud fra at det var knopsvaner, så jeg så bare til, men da de kom tæt nok på kunne jeg se at det var sangsvaner eller pibesvaner. Ærgerligt at jeg ikke tog et billede.
    Der kan man se at man altid skal være parat 🙂

  • Sådan ser vejen til fugletårnet ved Lindholm Hoved ved Mossø ud i dag. Der er vist en 300 meter tilbage til tårnet. Så plannen om at besøge tårnet.. faldt i vandet.

    Det er dog et meget flot omgivelse, og en lille gåtur kunne give noget varme.

    Jeg holdt ud i cirka 2 timer, fantastisk at opsuge roen og høre fuglene på vandet, og kunne nu selv se Lille Skallesluger. Den ene gang jeg fik den observeret var ved en gennemgang af billeder derhjemme og en identifikation på iNaturalist.

    Men jeg lærer da noget, og så den flotte, hvide han gennem kiggert og var ikke i tvivl. Men kikkerten er lidt bedre end kameraen, så det lykkedes ikke at tage et ordentlig billede. Men godt nok til at kunne se på hunnen hvad det er.

    Ellers var der bl. andet Stor Skallesluger, Troldænder, Fiskehejre, Knopsvaner, 2 Halemejser og Fuglekonger.