• As so often, there was a line of thought emerging when going through some of the media I consumed because of some of the things that stayed with me.

    It started of with a Mastodon post (couldn’t find it any more unfortunately – I seemed to have read a lot of toots today) claiming that a hobby can just be that.. a hobby and that you don’t have to finish things, make money out of it or putting pressure on yourself on any other way.

    After that, I remember reading a post on The Marginalian with a quote by Albert Camus:

    Happiness

    Today, happiness has become an eccentric activity. The proof is that we tend to hide from others when we practice it. As far as I’m concerned, I tend to think that one needs to be strong and happy in order to help those who are unfortunate.

    Source: https://www.themarginalian.org/2014/09/22/a-life-worth-living-albert-camus/

    And then going over to a Guardian documentary that I have been putting off for perhaps two weeks, but that actually made e very good impression on me once I finally saw it:

    https://www.theguardian.com/environment/ng-interactive/2022/dec/05/skyward-birdwatching-is-belonging-for-two-teenage-conservationists

    The thought that I got out of these three snippets is that

    1. One should have fun doing what one likes

    2. No need to be ashamed of it -on the contrary – it would be great showing and sharing your happiness and joy.

    3. This might turn you into some sort of role model (leader? Well… influencer is the word nowadays, I think) whether you like it or not.

    I personally don’t tell much to other people than my family about the things that I enjoy doing. I wonder if that is because of the thought in the quote. And how much is this holding me back from developing naturally?

  • Sumpmejse

    Det blev kun til ca. 45 min. Boligbirding, som nu ikke bragte det helt store. Men det lykkedes dog at identificere en flok Kvækerfinke fra uskarpe billeder, sådan at jeg i alt kom op på 21 arter i 3 dage. Det går og det kører nu.

    Jeg optog lyd i de 45 min, uden det helt store resultat. Bilerne og vinden fylder meget, men da Tårnfalken landede i rønnebær træet larmede en sumpmejsen ret højt.

    Med hjælp af Ocenaudio (som jeg har downloaded for nogle dage siden) lykkedes det (4 jan) at filtrere optagelsen med en high pass og Low pass filter, sådan at det faktisk er ret fint nu. Ikke dårligt for optagelsen nr 2, og endda en Sumpmejse. Mon ikke det bliver Januars bedste optagelse.

    Jeg kunne tilføje en Hættemågen ved Aldi supermarket, men jeg er ikke startet endnu med min Grønårsliste, og jeg kørte dertil i bil.


    One for the future perhaps:

    Via Mark Lewis Mastodon – on Invasive Non Native species:

    Red-billed Leiothrix

    As with other INNS, gardens are also likely to be a major source of records, as birds will appear in the open at feeding stations and have a good chance of being noticed by one of several million potential observers (Davies et al. 2009, Cammack et al. 2011). When seen, the Red-billed Leiothrix is unlikely to be confused with another species, but may be unfamiliar to many birdwatchers. Indeed, aside from the single ringing record, many of the recent records in Britain appeared after garden observers posted images or comments on social media to request help with identification.

    https://onlinelibrary.wiley.com/doi/10.1111/ibi.13090

  • This is yesterday’s picture of a Great Cormorant flying over the house.

    It was one of the few birds I saw while trying to gather some observations for the traditional New Years day competition for Bird Life Denmark/DOF.

    I got up very late after a bad night (with young people running around in the street putting toilet paper on cars) and only managed to be in the garden for about 45 min. resulting in only 12 common species. The cormorant was the best of them, also because I was hoping for it as it had showed up two years ago on that date.

    In the evening, just before dark, I finally saw a Blue tit in town. Imagen struggling to see a Blue tit.. so the grand total for the whole day was …13 species…

  • Det er utroligt hvor stille det er i haven. Efter tre timer med at se ud af vinduet og 45 min. fuglekig i haven har jeg kun 11 arter. Maden på fuglebrættet er kun rørt 2 gange af en bogfinke, fedtbollerne har en Rødhals kigget på. Er det mon pga fyrværkeri fra i går?

    Jeg bliver overfaldet af en fornemmelse af at jeg bliver lidt træt af en “mennesker først” tilgangsvinkel. Det kan ikke være holdbart i længden.

    Men når jeg står udenfor i et kvarters tid, og se på Rågerne og Alliker på marken og dem der flyver forbi, deres elegante leg med vinden, får jeg mere ro i maven. Der kommer en fornemmelse af at det nok skal gå på et eller andet måde.
    Måske er der kun få arter tilbage om 50 år, men det er trods alt bedre end ingen.
    Men mens jeg skriver dette kommer der nogle høje regelmæssige knald fra skydebanen. “Bare der er nogle arter tilbage om 50 år…”, tænker jeg.

    Jeg har fået en begyndende følelse af i disse dage at jeger ved at blive lidt træt af Danmark, i hvert fald det Danmark som jeg oplever og ser det lige nu.
    Det ligner ikke at der er meget fremtid her, i hvert fald ikke et naturligt fremtid.
    Er de ikke langt flottere steder med langt færre mennesker et nogle andre steder på jorden?
    Fornemmelsen er at enten skal jeg flytte, eller skal jeg bruge bilen til at komme til nogle af de få natursteder i Danmark. Det er som om det ellers bliver svært at holde ud.

  • Det skulle ikke regne, men det gjorde det. Meget.
    Men det var med cirka 20 grader behageligt varmt.

    Det var et stykke tid siden at jeg gik tur, og jeg havde glemte hvor dejligt det er at gå langsomt. Det er en meget afslappende og en intens måde at gå tur på.
    En dybt vejrtrækning, varme ben, glæde øjne og man er meget mere nærværende.

    Når jeg kommer ind i skoven, der hvor stien går over en gammel dige, slår roen til.

    Tankerne kommer.

    Hvorfor kommer jeg så tit til at tænke på skovens historie og på de mennesker som har været her gennem tiderne? Det fremkalder en kraftigt følelse.

    Jeg vil gerne besøge lokalarkivet for at finde ud af hvor gammelt skoven er og hvad jeg ellers kan finde om det.

    Der er ikke mange fugle som kan høres, men da jeg sætter mig ned til at tælle årringe på et fældet træ, kommer der langsomt mere lyd i skoven omkring mig. Efter et stykke tid falder jeg endnu mere til ro. Nu hører jeg mere. En Træløber tæt på, en Spætmejse og en Fuglekonge ved grantræerne. Jeg kan dog ikke se dem.

    Det regner fortsæt, og jeg tøver mens jeg går igennem skoven. Her burde jeg være mere beskyttet end ude i det åbne landskab.
    Men regnen påvirker turen.

    Når det regner i skoven er det svært at få fugle lydene identificeret med en app. på mobilen.
    Dråberne falder ned fra blad til blad så der er meget bevægelse i træerne. Enhver fugl som bevæger sig på grenene vil derfor næppe blive bemærket.

    Først efter at jeg er blevet godt våde af regn holder det op og våger jeg mig ud på stien gennem marken.

    Ved et stykke jord, som har ligget brak i mindst 3 år, finder jeg en Gul Syremåler mellem bladene. Det er en ny art for mig.

    Afgrøderne på marken har lidet under den varme sol og tørke. Det ser ud til at de er tørt ud. De er i hvert fald helt sorte, og det lugter lidt. En Solsikke klarede det bedre, og her og der er der nogle andre vilde planter som kunne klare sig.

    Der er en del insekter ved stien langs marken. En del skræppetæger, en Okkergul Randøje og en våd Almindelig Vandnymfe og Gammaugle som har svært ved at flyve på grundt af regnvandet.

    Sidst på stien, i kanten af den sorte bønnemark finder jeg dagens højdepunkt. Den gemmer sig først under et blad, men jeg kommer til at jage den op igen og den sætter sig synligt på et af de døde planter.

    Jeg gør mit bedste til at fotografere denne vikler, men nemt er det ikke med dens mørkere og hvide farver. Heldigvis finder jeg på at underbelyse to trin, og med kamera linsen på knæet lykkes det til sidst.

    Det er helt klart dagens bedste billede. En Aethes smeathmanniana på nok lidt mindre end 1 cm. størrelse. “Lever på bynke, røllike og gåseurt, og er almindeligt”, kan jeg læse i “Insekter i Danmark” (Gyldendal 2015). Det er dog en ny art for mig.

    Nogle hundred meter derfra flyver der to gråænder forbi.

    Det viser sig at der er flere ved Skårup Sø. Søen kan overraske – det var jo ikke så langt siden at der var to Nilgæs på besøg der – men i dag ser jeg ikke mere end to håndfuld Gråænder og to Lille Lappedykkere.

    Omkring søen er der en del sangfugle. Det er svært ved at forså hvor mange og hvilken arter der er, fordi de flyver frem og tilbage og er lidt langt væk fra stien.

    Der er dog Blåmejser og Musvitter, en Tornsanger, Gærdesanger og Gransanger og flere Gulspurve. En “vidtlydende, groft skurrende “rrårk” fra en Ravn kan høres i baggrunden.

    Jeg er dog nødt til at skynde mig hjem igen, da regnen har gjort turen mindst en time mere end planlagt.

  • Boligbirding

    Hele 10 Fiskehejre blev det til i dag som fløj forbi vores hus, 6x Syd Vest og 4x Nord Øst. Hvor mange af dem er den samme som flyver frem og tilbage er ikke til at sige, især fordi jeg har observeret dem gennem hele dagen.

    Om aften, mens børnene blev puttet, stod jeg en halv time midt i haven. Der kom nogle måger forbi som desværre kom bagfra, så jeg kunne ikke helt se hvad det var. Jeg har det også stadigvæk lidt anstrengt med måger. På mine gode dage vil jeg gerne se om jeg kan identificere dem, og en hættemåge tager jeg jo gerne med. Men de unge måger… det har jeg slet ikke styr på, og jeg ved ikke om jeg nogen siden får det.

    Først så jeg 1 Stær som landede på husets tag. Den kiggede med det sammen på gavlen, lige under taget. Den fløj nogle sekunder efter til naboens tag og så også der på gavlens højeste punkt, og lidt efter så jeg at der var to, hvor den ene ventede i træet og den anden så på et tredje hus, også på det højeste punkt af gavlen. Jeg blev lidt trist til møde, fordi jeg mente at de måske ledte efter en redeplads. Men måske tænkte de mere på mad?

  • På en dag med temperaturen omkring -7 grader, kom der en observation jeg havde håbet på. Der måtte jo komme noget anderledes på sådan en dag, og det blev denne Bomlærke, kun den anden observation nogen siden fra matriklen, den første var for en måned siden.
    Boligbirding art nr 32 for 2021. Og det er slet ikke dårligt.

  • Så kom boligbirding art nr. 30 i hus – eller i haven. En Sumpmejse (ingen lyse dækfjer), som ofte har været gæst på foderplatformen, men som først nu dukker op i 2021.

    Gulspurven var der også igen, forhåbentligt får den lidt mere tillid nu at det lykkedes at give den lidt ro.
    Men jeg skulle selvfølgeligt lige prøve at tage nogle billeder: